HVO.BIO

Om grøn gas, flydende biobrændsel og hybridløsninger i en elektrificering, der er løbet ind i sit eget net

Af Rose-Marie Nielsen, direktør, Arne Nielsen A/S

Regeringens arbejdsprogram fra den 19. august 2026 lover under overskriften “Elektrificering” tre ting: en akutplan for elnettet, øget elektrificering — og omstilling væk fra olie- og gasfyr.

Dagen efter, den 20. august, fremsatte klima-, energi- og forsyningsministeren lovforslaget om akutplanen i Folketinget. Det er 32 sider om, hvordan adgangen til elnettet skal rationeres, fordi kapaciteten er brugt op. Ministeren beskriver selv arbejdet som et maratonløb og akutplanen som første trin i en genopretningsplan.

To dage. Først løftet om hurtigere omstilling til opvarmning, der kører på strøm. Dagen efter et lovforslag om, at ikke alle kan få strøm.

Det er ikke en kritik af akutplanen, som er nødvendig. Det er en konstatering af, at de to dokumenter ikke taler sammen. Energinet satte i marts nye nettilslutningsaftaler på pause med omkring 60 GW nyt forbrug i kø mod et samlet dansk maksimalforbrug på cirka 7 GW. Green Power Denmarks direktør har formuleret konsekvensen tørt: har virksomheder ikke adgang til grøn strøm, er de nødt til at fortsætte med olie og gas.

Der findes en vej, som ikke kræver en eneste ny nettilslutning. Den kræver til gengæld, at vi holder op med at regulere apparatet og begynder at regulere det, der brænder i det.

Der bor mennesker i tallene

Efter BBR-tallene for 2025 opvarmes omkring 118.000 danske boliger med oliefyr og knap 367.000 med naturgas. Næsten en halv million husstande.

De bliver i den offentlige samtale omtalt, som om de var problemet. Som efternølere, der ikke har forstået beskeden, eller som mennesker, der klamrer sig til det fossile af trods. Det er hverken rimeligt eller virkningsfuldt.

Lad os være præcise, for præcision er hele pointen. En stor del af de husstande kan konvertere, vil konvertere og gør det i disse år. Regeringens strakstilskud fra juni 2026 hjælper dem. Godt.

Men en betydelig del kan ikke — ikke inden for en kort årrække, og ikke ved egen kraft. Det er huse uden for fjernvarmens planlagte områder, hvor rørene ikke kommer. Det er dårligt isolerede huse, hvor en varmepumpe først giver mening efter en klimaskærmsrenovering, husejeren ikke har råd til. Det er ældre mennesker på folkepension i et hus, der er svært at belåne og svært at sælge. Det er lejere, der ikke selv bestemmer over fyrrummet. Det er bevaringsværdige bygninger med begrænsninger på både facade og installation.

For dem er den grønne omstilling ikke et valg, de undlader at træffe. Det er et valg, de ikke har.

Konsekvensen af tonen er værd at bemærke. Der blev sat 4.358 nye gasfyr op i 2025 — godt tolv om dagen. Det er ikke trods. Det er mennesker, hvis fyr brød sammen i november, og som købte det, montøren kunne skaffe i den uge. Man ændrer ikke den adfærd ved at kalde dem bagstræb. Man ændrer den ved at gøre det grønne valg til det billigste og det nemmeste, den dag beslutningen alligevel skal træffes.

Der er tilmed en fordelingspolitisk side, som fortjener at blive sagt højt: de husstande, der er sværest at elektrificere, er i vidt omfang også dem med færrest midler og længst til nærmeste by. En omstilling med kun ét redskab rammer dem hårdest.

Gassen er allerede grøn

Begynd med det, Danmark er lykkedes med.

I juli 2026 svarede den danske biogasproduktion til 99,7 procent af landets samlede gasforbrug. Det var den højeste månedsandel nogensinde, den højeste månedsproduktion nogensinde og den højeste døgnproduktion nogensinde. I maj lå andelen på 67 procent. For hele 2025 var den over 40.

Det er ikke import. Det er gylle, madaffald og restprodukter fra dansk landbrug og industri, omsat på omkring 150 danske anlæg og distribueret i 18.000 kilometer rør, der allerede ligger i jorden og er betalt. I en tid, hvor trusler mod kritisk infrastruktur er blevet et sikkerhedspolitisk anliggende, er det en indenlandsk, lagerbar energikilde — noget elnettet ikke er.

Og alligevel: en kedel, der i juli kørte på den gas, tælles i dansk energipolitik som fossil opvarmning.

Årsagen er afgiftsteknisk. Fordi biogas og naturgas blandes i det fælles net, beskattes de ens. Forbrugeren betaler fossil afgift for et grønt molekyle, og biogasproducenten får ikke det efterspørgselstræk, der kan bære nye anlæg. Biogas Danmark peger konsekvent på de samme tre ting: afgiftsfritagelse for grøn gas i nettet, et iblandings- eller CO2-fortrængningskrav på gas til opvarmning, og hurtigere myndighedsbehandling. Dansk Industri siger stort set det samme.

Rammen er der allerede. Et bredt flertal vedtog i sommeren 2022 målsætningen om 100 procent grøn gas, og NEKST-udvalget anbefalede på den baggrund, at resterende privat opvarmning med gasfyr fra 2030 kan ske med grøn biogas. Det er ikke en brancheopfindelse. Det er en officiel anbefaling, der ligger og venter på et redskab.

Redskabet er et stigende CO2-fortrængningskrav på opvarmningsgas kombineret med afgiftsmæssig ligestilling. Det koster ikke tilskudskroner. Det skaber en efterspørgsel, investeringerne kan regne på.

Den flydende del — hvor det er sværere

For de omkring 118.000 oliefyrede boliger findes en tilsvarende mulighed, men den er politisk mere belastet, og det skal siges rent ud.

HVO er flydende biobrændsel fremstillet ved hydrogenbehandling af brugte fedtstoffer, i praksis fortrinsvis brugt madolie. Teknisk fungerer det: det har stort set samme egenskaber som fossil fyringsolie og kan anvendes i eksisterende anlæg, i ren form eller iblandet. Siden efteråret 2024 har vi kørt et feltforsøg i danske boliger, hvor fossil fyringsolie er erstattet af HVO i eksisterende oliefyr over hele fyringssæsoner. Anlæggene kører. Det tekniske var aldrig problemet.

Problemet er afgiften.

Her er OK’s listepriser til erhverv, leveret, pr. 1.000 liter (gældende fra 16. september 2026):

Produkt	ex. afgift	ex. moms	Afgift
Fyringsolie Plus, farvet	14.776,60 kr.	18.325,60 kr.	3.549,00 kr.
HVO Biodiesel (UCO)	21.246,00 kr.	23.717,00 kr.	2.471,00 kr.

To ting springer i øjnene.

Den første er den sidste kolonne. Efter EU’s beregningsmetode i VE-direktivet giver HVO af brugt madolie en drivhusgasreduktion på typisk 83–88 procent i forhold til fossil olie — under forudsætning af, at råvaren faktisk er affald. Det forbehold er reelt, og vi vender tilbage til det i forslagene. Men et produkt med den dokumentation bærer i dag en afgift på 2.471 kroner pr. 1.000 liter — to tredjedele af afgiften på den olie, det skal erstatte. Sammensætningen er sigende: fyringsolien betaler 1.254 kroner i energiafgift og 2.284 kroner i CO2-afgift. HVO er fritaget for CO2-afgift, men betaler 2.460 kroner i energiafgift — næsten det dobbelte af fyringsolien, og mere end transportdiesel. Hvorfor et grønt brændsel til opvarmning bærer højere energiafgift end det fossile, det erstatter, er et spørgsmål til Skatteministeriet. Det grønne molekyle straffes altså ikke for sit CO2-indhold, men for sin energi. Dertil kommer mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 4: en blanding, der kan anvendes til fremstilling af varme, beskattes efter satsen for den komponent, der har den højeste afgiftssats. Hælder man grønt i en tank med fossilt bundfald, betaler man fossil afgift af det hele. Iblanding straffes altså direkte.

Den anden er, at afgiften ikke længere er hele forklaringen. HVO ligger 5.391 kroner over fyringsolie pr. 1.000 liter ex moms. Beskattes HVO til opvarmning blot efter fyringsoliens energiafgift, falder forskellen til 4.174 kroner; fritages det helt, til 2.920 kroner — omkring 16 procent. Da vi regnede på OK’s priser i september 2024, ville den samme fritagelse have bragt forskellen ned på 2,4 procent. Siden er råvareprisen på HVO steget markant, drevet af efterspørgslen fra transport og skibsfart, hvor HVO allerede tælles som grøn.

Det er ikke et argument imod afgiftsfritagelse. Det er et argument for, at den ikke kan stå alene. De sidste procent lukkes af det samme redskab, som vi foreslår for gassen: et stigende CO2-fortrængningskrav på opvarmningsolie, der skaber en forudsigelig efterspørgsel og fordeler omkostningen over hele markedet i stedet for at lægge den på den enkelte husejer. Og som hybridafsnittet nedenfor viser, betyder literprisen mindre, jo færre liter der skal til.

Mønstret

To sektorer, samme fejl.

Grøn gas beskattes som fossil gas, fordi den løber i det samme rør. Flydende biobrændsel til opvarmning bærer højere energiafgift end den fossile olie, det erstatter. I begge tilfælde holder afgiftssystemet op med at se på molekylet, og vi regulerer det apparat, molekylet passerer igennem, i stedet for molekylet selv.

Det er den mest omkostningseffektive fejl, Danmark kan rette lige nu. Den kræver ingen nettilslutning, ingen tilskudspulje og ingen montørtime — kun at afgiften begynder at se forskel på gylle og Nordsøen.

Erhverv, industri og marine

Debatten handler næsten altid om parcelhuset. Men to tredjedele af det danske gasforbrug ligger allerede hos industri og kraftvarmeværker, ikke hos husholdningerne, og Evida forventer, at gasdistributionssystemet inden for fem-seks år primært transporterer biogas med netop erhvervet som den store aftager.

Her rækker elektrificering ikke som eneste svar, og det er ikke et spørgsmål om vilje. Procesvarme ved høje temperaturer, damp, tørreprocesser, smelteanlæg og skibsmotorer lader sig ikke omstille på samme tidslinje som en radiatorkreds. Dertil kommer, at det netop er erhvervstilslutningerne, der ligger i elnetkøen: siden marts har store netselskaber haft stop for nye tilslutninger af store kunder, og der er meldt ventetider ud i størrelsesordenen fem til ti år for de største projekter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har selv erkendt problemet over for Folketinget: at færre kunder på gasnettet betyder højere tariffer for dem, der bliver tilbage, og at det sammen med øvrige tiltag potentielt kan blive en udfordring for konkurrenceevnen i den del af dansk industri, der har svært ved at omstille produktionen til andet end gas.

Det er en præcis beskrivelse af en fælde, og den er selvforstærkende: jo hurtigere husholdningerne forlader gasnettet, jo dyrere bliver det for de virksomheder, der ikke kan følge med.

Vejen ud er ikke at bremse husholdningernes omstilling. Den er at sikre, at det, der løber i rørene, er grønt — og at industrien får lov at bruge det uden at betale fossil afgift for et grønt molekyle.

Brint hører til her

Lad os være præcise, for upræcished skader sagen.

Brint er ikke et realistisk alternativ til rumopvarmning i danske parcelhuse. Energitabet ved at producere brint for derefter at brænde den af til 21 grader indendørs er for stort, og vi argumenterer ikke for det.

Brint og brintderivater hører derimod hjemme netop her: i industriel procesvarme ved høje temperaturer, i dele af skibsfarten og i de anvendelser, hvor elektrificering ikke er fysisk mulig. Det har en konkret politisk konsekvens. Når der alligevel investeres i brænderteknologi til industri og marine, bør nyt udstyr være forberedt til senere konvertering til brint og brintderivater. Det koster lidt mere i indkøb, sparer en udskiftning om femten år — og det holder en dansk leverandørkæde i live frem mod det tidspunkt, hvor brinten faktisk er der.

Det er også en eksportsag

Dansk energiteknologi blev i 2024 eksporteret for 123,4 milliarder kroner, og energiindustrien står for omkring hver femte krone af den danske vareeksport. Bioenergiteknologi er en af de poster, der er vokset.

Danmark har bygget en international styrkeposition på biogasanlæg, fjernvarmeteknologi, brænderteknik og energieffektivisering. Det er teknologier, hvis hjemmemarked er præcis de anvendelser, vi nu er ved at definere som fortidens. Man sælger ikke troværdigt en teknologi til udlandet, som man har erklæret uønsket derhjemme.

DI Energis egen opgørelse peger på, hvad der bremser: to ud af tre energivirksomheder angiver usikkerhed som en væsentlig vækstbarriere, og det er særligt de fremtidige rammevilkår, der skaber usikkerheden. Det er ikke et ønske om lempeligere regler. Det er et ønske om at vide, hvad reglerne bliver.

Arbejdsprogrammet lover under overskriften “Skat, vækst og konkurrencekraft” at robustgøre konkurrenceevnen og fremlægge reformer af erhvervsbeskatningen. Afgiftsbehandlingen af grønne molekyler hører hjemme i den reform, ikke kun i klimapolitikken.

Hybriden — hvor det hele mødes

Til sidst det sted, hvor de grønne molekyler og elektrificeringen holder op med at være konkurrenter.

En varmepumpe, der alene skal klare årets koldeste døgn, er en stor elektrisk belastning på præcis de timer, hvor elsystemet er hårdest presset — vindstille frostvejr, det man kalder dunkelflaute. Dimensioneringen bestemmes af nogle få hundrede timer om året, og det er de timer, der driver både kundens tilslutningsstørrelse og nettets udbygningsbehov.

En hybridløsning vender det om. Varmepumpen dækker grundlasten, og den kedel, der allerede står i fyrrummet, træder ind ved spidslast. Det tager langt hovedparten af årets varmebehov af det fossile brændsel, men kræver en markant mindre eltilslutning. Kører kedlen samtidig på biogas eller på dokumenteret flydende biobrændsel, er også de sidste timer grønne.

Teknisk er der intet nyt eller uprøvet. Det britiske Energy Saving Trust skelner mellem bivalente anlæg, hvor varmepumpen arbejder sammen med en separat varmekilde, og pakkeløsninger, hvor varmepumpe og kedel udgør én enhed. De to gængse driftsformer er lige så enkle: kedlen kører som tilskud, når varmepumpen ikke kan levere nok i koldt vejr — eller varmt brugsvand og rumvarme adskilles, så kedlen tager det varme vand og varmepumpen huset.

Det interessante ligger i styringen. Moderne hybridstyringer vælger automatisk mellem varmekilderne ud fra elprisen, brændselsprisen, tidspunktet på døgnet og — vigtigst i dansk sammenhæng — om husets egne solceller producerer eller eksporterer lige nu. Et hus med solceller, batteri og hybridvarme er ikke længere en passiv forbruger i køen til elnettet. Det er en enhed, der selv flytter sit forbrug væk fra de dyre og pressede timer. Det er nøjagtig den adfærd, akutplanen efterspørger, når den taler om netvenlighed.

Fordelene stabler sig op:

• Mindre træk på elnettet, netop hvor det er knapt. Et hybridanlæg belaster nettet mindre i spidslasttimerne end en fuldt dimensioneret varmepumpe.
• Billigere for kunden — i eksisterende byggeri. Når kedlen allerede står der, koster en mindre varmepumpe og en bevaret kedel mindre end en fuld konvertering, og undgår ofte en dyr opgradering af den elektriske installation. Ved nyanskaffelse af begge dele gælder fordelen ikke.
• Hurtigere at gennemføre. Ingen ventetid på tilslutning, ingen kø, intet gravearbejde. Anlægget kan være i drift i den sæson, hvor beslutningen træffes.
• Robust. To uafhængige energikilder i huset er reel forsyningssikkerhed ved lange kuldeperioder — og, med et batteri i huset, også ved afbrud.
• Fleksibelt forbrug frem for fast forbrug. Med prisstyret skift bliver huset en aktiv del af balanceringen i stedet for en belastning.

Hvor hybriden hører hjemme — og hvor den ikke gør

Vi skal være lige så præcise her, som vi forlanger af andre, for hybridanlæg er omdiskuterede med god grund.

Den grundigste kritik kommer fra Fraunhofer ISE, hvis feltmonitorering gennem tyve år er det bedste datagrundlag på området. Konklusionen dér er, at rene varmepumpeanlæg er det rigtige valg i langt de fleste tilfælde, og at hybridanlæg med fossil backup kun giver mening i snævert afgrænsede undtagelser. Vi er enige i det meste af analysen, og den fortjener at blive gengivet korrekt frem for citeret selektivt.

Varmepumper kan levere varmen — også i kulde, også i ældre huse. I Fraunhofers målinger udgjorde elpatronens andel af det samlede elforbrug i gennemsnit under to procent. Argumentet om, at varmepumpen ikke kan følge med i et parcelhus, holder ikke, og vi fremfører det ikke.

På klimaregnskabet taber kedeltimerne desuden — og i Danmark klarere end i Tyskland. Fraunhofer regner med en tysk emissionsfaktor omkring 363 gram CO2 pr. kWh. Energistyrelsen opgør den danske til under 75 gram og faldende. En varmepumpe på dansk strøm slår en kedel på udledning pr. leveret kWh varme i praktisk talt alle timer. Vores argument for grøn spidslast er kapacitet, hastighed og pris — ikke klima pr. kilowatttime.

Men netop derfor er det værd at bemærke, hvor den samme analyse åbner døren. For eksisterende etageejendomme skriver Fraunhofer selv, at en hybridløsning kan overvejes som overgang, hvor varmekilden ikke kan tilgås tilstrækkeligt, eller hvor der mangler plads til en tilstrækkeligt dimensioneret ren varmepumpe — og at den fossile del da dækker spidslasten, mens varmepumpen leverer den energieffektive grundlast. Analysen anerkender også udtrykkeligt, at hybridkonfigurationer med vedvarende energi, herunder solceller og batterilagring, er fornuftige.

Det er præcis den konfiguration, vi taler om — bortset fra at spidslasten hos os ikke er fossil.

Og her ligger den afgørende skelnen. Fraunhofers skarpeste indvending er, at hybridanlæg risikerer at blive en dårlig investering: der er dokumenteret anlæg, hvor den fossile kedel næsten aldrig kørte, så pengene til den var spildt. Kritikken er korrekt — når nogen køber to anlæg. I nybyggeri er det et rimeligt argument mod dobbelt infrastruktur, gastilslutning og aftrækssystem, og vi foreslår ikke hybrid i nybyggeri.

I et eksisterende oliefyret hus står kedlen der allerede. Den er afskrevet. Marginalomkostningen ved at lade den blive stående som spidslastreserve er nær nul, mens besparelsen ved at kunne vælge en mindre varmepumpe — og undgå en opgradering af den elektriske installation — er reel. Det, der er en dårlig investering i nybyggeri, er en billig forsikring i eksisterende byggeri.

Vores forslag gælder derfor ikke bredt. Det gælder eksisterende byggeri med høje fremløbstemperaturer, større ejendomme og bygninger, hvor tilslutningen faktisk er begrænset. Ikke nybyggeri. Ikke velisolerede parcelhuse, hvor en ren varmepumpe er det rigtige.

Fraunhofer nævner to problemer mere, som er vores branches ansvar og ikke teknologiens: styringer, der lader kedlen gribe ind for tidligt og for længe, og kompleks hydraulik, der giver unødigt høje fremløbstemperaturer. Begge dele er reelle. Begge dele kan gøres synlige med et krav om måling.

Endelig skriver Fraunhofer, at selv i de tilladte undtagelsestilfælde er en bindende vej mod en fuldt vedvarende løsning afgørende. Det er vi enige i. Det er derfor, spidslasten skal være grøn fra dag ét.

Vi leverer selv både brændere og varmepumper. Vi har altså ingen interesse i, at den ene teknologi vinder over den anden — og hybriden er netop det sted, hvor de to holder op med at være konkurrenter.

Seks forslag

1. Indfør et stigende CO2-fortrængningskrav på gas til opvarmning, og ligestil grøn gas afgiftsmæssigt. Det omsætter den vedtagne målsætning om 100 procent grøn gas til et efterspørgselstræk, der kan bære nye biogasanlæg — uden nye tilskudspuljer.

2. Fritag flydende biobrændsel til opvarmning for energiafgift, og indfør et CO2-fortrængningskrav på opvarmningsolie — betinget af verificerbar oprindelse. Råvarer indsamlet inden for EU, fysisk sporbarhed frem for ren massebalance, og myndighedsadgang til stikprøvekontrol. Undtag samtidig blandinger fra mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 4, så iblanding ikke straffes.

3. Anerkend hybridløsninger med grøn spidslast som fuldgyldig omstilling — på tre betingelser. Varmepumpen dimensioneres til grundlasten og dokumenteres; spidslastkedlen kører på dokumenteret grønt brændsel; og anlægget leveres med måling af den faktiske fordeling mellem varmekilderne. Målekravet er ikke en formalitet — det er svaret på den veldokumenterede risiko for, at en fejlindstillet styring lader kedlen køre for meget. Tilskudsordningerne bør honorere dokumenteret fossilfortrængning, ikke kun fuld udskiftning.

Kriteriet om netvenlighed i akutplanen er netop blevet præciseret efter høringen. Præciseringen bør omfatte løsninger, der reducerer det tilsluttede effektbehov — ikke kun dem, der flytter forbrug i tid. En hybrid gør begge dele.

4. Sæt datoen for stop for nyinstallation af fossile anlæg — og definér “fossil” efter molekylet. Der blev sat 4.358 nye gasfyr op i 2025, godt tolv om dagen, med levetid langt ind i 2050’erne. En dato er bedre end en uklarhed, også for os. Men et anlæg, der beviseligt kører på grønt brændsel, er ikke fossilt.

5. Sikr industriens adgang til grønne molekyler, og læg det i erhvervsskattereformen. Fritag grøn gas leveret til erhverv for CO2-afgift, og fastlæg en tidshorisont for gasnettets fremtidige rolle, så virksomheder, der ikke kan elektrificere, ved, hvad de investerer i.

6. Stil krav om brintparathed ved nyt brænderudstyr til industri og marine. Ikke til boligopvarmning.

Indvendingen, og svaret

Den alvorlige indvending er, at biomasse er en knap ressource. Biogas og flydende biobrændsel kan ikke dække alt, og der er anvendelser med højere værdi: tung transport, skibsfart, procesindustri, og biogassens CO2 som kulstofkilde til Power-to-X. Bruger vi de grønne molekyler på parcelhuse, mangler de andre steder — og risikoen er, at vi konserverer en fossil kapitalbeholdning under et grønt navn.

Indvendingen er reel, og den er præcis grunden til, at vi ikke foreslår grønne molekyler som varig grundlast i boligopvarmning.

Vi foreslår dem som spidslast og som bro. Det er selve pointen i hybriden: den bruger en lille mængde grønne molekyler i de få hundrede timer om året, hvor elsystemet er mest presset, og lader elektriciteten klare resten. Målt i sparet CO2 og sparet netkapacitet pr. enhed brændsel er det den anvendelse, hvor et knapt grønt molekyle gør mest gavn. Den bruger mindre biomasse end ren drift på biobrændsel, og mindre elnet end ren elektrificering.

Og broen er nødvendig, uanset hvad man mener om den. Fjernvarmen når ikke ud til alle. Installatørkapaciteten er endelig. Nettet er fuldt. I mellemtiden bliver husene opvarmet med noget. Spørgsmålet er alene, om det er fossilt.

Vi har set omstillingerne før

Vi har leveret varmeteknik til danske installatører, industri og marine siden 1969. Det giver et perspektiv, som er værd at lægge på bordet, netop fordi det ikke er et regneark.

Da vi begyndte, var Danmark næsten fuldstændig afhængig af importeret olie. Så kom oliekriserne, og landet lagde om. I 1980’erne blev naturgasnettet rullet ud på tværs af landet som svaret på afhængigheden. Sideløbende voksede fjernvarmen til at dække to tredjedele af boligerne. Tre store omstillinger på et halvt århundrede — og vi har leveret udstyr gennem dem alle.

To ting går igen.

Den første er, at hver eneste af dem tog længere tid end planen sagde. Oliefyret skulle have været fortid flere gange. Der står stadig omkring 118.000 tilbage.

Den anden er vigtigere: ingen af omstillingerne blev gennemført ved at gøre det gamle forbudt. De blev gennemført ved at gøre det nye billigere og lettere at vælge, den dag noget alligevel skulle skiftes. Naturgassen vandt ikke, fordi olien blev dæmoniseret. Den vandt, fordi der lå et rør i vejen og en økonomi, der hang sammen.

Det er ikke en indvending mod elektrificeringen. Elektrificeringen er rigtig, og vi lever i dag lige så meget af varmepumper som af brændere. Det er en påmindelse om, hvad der faktisk flytter en halv million fyrrum: ikke en deadline, men et bedre tilbud den dag, kedlen står af.

Til sidst

Regeringen skal ifølge klimaaftalen fra 2022 vende tilbage i år med ambitionerne for udfasning af gasfyr i 2035 og 100 procent grøn gas. Året er nu, og arbejdsprogrammet giver fire ord uden dato.

Til efteråret skal aftalekredsen desuden forhandle om hurtigere netudbygning og en samlet energiinfrastrukturplan frem mod 2035. Det er dér, gasnettets fremtidige rolle bliver afgjort — og dermed også, om de grønne molekyler får en plads i omstillingen eller bliver defineret ud af den.

Danmark har brugt ti år og betydelige summer på at bygge et gassystem, der i juli var 99,7 procent grønt. Det ville være et påfaldende tidspunkt at definere det som fossilt.

Når svaret skal skrives, håber vi, det bliver skrevet om molekylerne frem for om apparaterne. Så løser en stor del af udfasningen sig selv — i den takt, husejerne og fyrrummene kan følge med, og uden at bede om plads i en kø, der ikke findes.

---

Arne Nielsen A/S har siden 1969 leveret varmeteknik til installatører, industri, landbrug og marine — i dag både forbrændingsteknik og renewables. Vi har derfor ingen teknologi at forsvare, kun en interesse i, at bygningerne bliver varme uden fossilt brændsel. Derfor hører biogas, brint og HVO med i samtalen.

Tlf. (+45) 56 21 50 50
https://arnenielsen.dk/

---

Kilder og forbehold

• Regeringens arbejdsprogram, Statsministeriet, 19.08.2026
• Biogas Danmark / DR, august 2026: biogasproduktionen i juli 2026 svarede til 99,7 pct. af gasforbruget; maj 2026: 67 pct.
• Biogas Danmark, januar 2026: over 40 pct. af gasforbruget i 2025 (tal fra Energinet); Evida: biogasandel og 18.000 km gasnet
• Klimaaftale om grøn strøm og varme, juni 2022: 100 pct. grøn gas, gasudfasning 2035, opfølgning i 2026
• NEKST-udvalgets anbefaling om grøn biogas til resterende privat gasopvarmning fra 2030
• OK, prisliste til erhverv pr. 1.000 liter gældende fra 16.09.2026, inkl. afgiftsspecifikation (energi/CO2/NOx); sammenligning med OK’s listepriser september 2024
• Mineralolieafgiftsloven § 1, stk. 4 (beskatning af blandinger efter højeste sats)
• Energinet, 02.03.2026: pause i nye nettilslutninger; ca. 60 GW i kø mod ca. 7 GW maksimalforbrug
• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: politisk forståelse om akutplan for elnettet, 29.06.2026; lovforslag om akutplanen fremsat i Folketinget 20.08.2026 efter 77 høringssvar, med præcisering af kriteriet netvenlighed; strakstilskud juni 2026
• Green Power Denmark: uden adgang til grøn strøm er virksomheder nødt til at fortsætte med olie og gas
• Ingeniøren, 17.08.2026: netselskabernes vurdering af akutplanen
• HVACFOKUS, 18.03.2026: 4.358 nye gasfyr installeret i 2025
• Bolius/BBR: ca. 118.000 boliger med oliefyr og knap 367.000 med naturgas, 2025
• DI Energi m.fl.: Eksport af energiteknologi og -service 2024 (123,4 mia. kr.); rammevilkår som vækstbarriere
• Evida: industri og kraftvarme udgør ca. to tredjedele af gasforbruget
• Klima-, energi- og forsyningsministerens folketingssvar om stigende gastariffer og konkurrenceevnen i gasafhængig industri (gengivet i BygTek)
• Energy Saving Trust (UK): Hybrid heat pumps, opdateret 16.07.2026
• Marek Miara (Fraunhofer ISE) / heatpumpswatch.org: Hybrid Heat Pump Systems, 08.12.2025, opdateret 29.04.2026
• Energistyrelsen: emissionsfaktor for dansk elforbrug, 73,8 g CO2e/kWh (2024) med faldende fremskrivning
• VE-direktivet (RED II), bilag V: standard- og typiske værdier for drivhusgasreduktion, HVO af brugt madolie