Om den tyske varmelov, grønne molekyler og forskellen på en bro og en undskyldning
Af Rose-Marie Nielsen, direktør, Arne Nielsen A/S
I maj skrev Euronews, at Tyskland skrottede sin grønne varmelov, netop som varmepumperne havde fået fart på. Overskriften var rigtig. Men det, der kom i stedet, er mere interessant end det, der forsvandt – og det fortjener at blive læst i Danmark, hvor vi netop nu skal beslutte, hvad der skal ske med gasfyrene i 2035 og med målet om 100 procent grøn gas.
Hvad Tyskland vedtog
Den 10. juli 2026 vedtog Bundestag Gebäudemodernisierungsgesetz. Loven trådte i kraft den 29. juli og afløser det “Heizungsgesetz”, som den forrige regering indførte i 2023, og som krævede, at nye varmeanlæg skulle køre på mindst 65 procent vedvarende energi.
Det krav er væk. Nye olie- og gasfyr er igen tilladt, og eksisterende må blive stående. Til gengæld skifter loven fokus fra apparatet til brændslet. Fra 2029 skal nye olie- og gasfyr køre på en stigende andel klimaneutrale brændsler – biometan, biogen flaskegas, bioolie som HVO, og brint – og fra 2045 skal brændslet være fuldt klimaneutralt.
Vigtigere endnu: Regeringen er forpligtet til inden den 1. december 2026 at fremlægge en særskilt lov om en grøngas- og grønfyringsoliekvote. Den lægger forpligtelsen på leverandørerne – dem, der bringer gas, fyringsolie og flaskegas på markedet – og den gælder ikke kun nye fyr, men hele bestanden. Kvoten skal starte i 2028 med under 1 procent i husholdningerne og ende på 100 procent i 2045.
Det er et stigende CO2-fortrængningskrav på molekylet, lagt hos leverandøren. Det er, ord for ord, det redskab, vi foreslår i essayet Reguler molekylet, ikke apparatet – for gas og for HVO til opvarmning. Tyskland har nu skrevet det ind i sin lovgivning.
Kritikken, som skal tages alvorligt
Loven blev vedtaget under skarp kritik, og kritikken er ikke ligegyldig for den danske debat.
Jan Rosenow, professor i energi- og klimapolitik i Oxford, peger på, at biometan og syntetiske brændsler er knappe og dyre ressourcer, som industrien og andre sektorer har hårdt brug for. Bruges de til at forlænge fossile fyrs levetid, udskydes de strukturelle beslutninger, bygningssektoren har brug for. De tyske borgerenergi-varmenet advarer om, at husejere nu vil vælge individuelle olie- og gasfyr i længere tid, så fælles varmenet mangler de tilslutningstilsagn, de skal bruge for at kunne bygges.
Og timingen: Varmepumper udgjorde 48 procent af de nye varmeanlæg, der blev solgt i Tyskland i 2025 – 299.000 enheder – og salget i første kvartal 2026 lå 34 procent over året før. Markedet var i gang, drevet mindre af loven end af ustabile gaspriser. Rosenow kalder lovens signal modstridende.
Vi er enige i det meste. Grønne molekyler er en knap ressource, og de skal ikke være undskyldningen for at sætte nye fossile fyr op uden slutdato. Det er præcis derfor, vores forslag ser anderledes ud end det tyske.
Forskellen på en bro og en undskyldning
Tyskland har gjort to ting på én gang: fjernet datoen for stop for nye fossile anlæg og indført kravet om grønne molekyler. Vi foreslår kun det sidste – og vi foreslår det som bro og som spidslast, ikke som varig grundlast.
Konkret betyder det tre ting, som adskiller den danske vej fra den tyske:
En dato for stop for nyinstallation af fossile anlæg. Der blev sat 4.358 nye gasfyr op i Danmark i 2025. En dato er bedre end en uklarhed, også for os som leverandør. Men “fossil” skal defineres efter molekylet: Et anlæg, der beviseligt kører på biogas eller HVO, er ikke fossilt. Tyskland har opgivet datoen. Det bør Danmark ikke.
Hybriden som standardløsning i eksisterende byggeri. Varmepumpen tager grundlasten, det eksisterende fyr tager de få hundrede timer, hvor elnettet er hårdest presset – på grønt brændsel. Så bruges de knappe molekyler dér, hvor de sparer mest CO2 og mest netkapacitet pr. liter. Det er svaret på Rosenows indvending: molekylerne bruges ikke til at forlænge det fossile, men til at gøre det sidste stykke grønt, mens strømmen klarer resten.
Krav om måling. Et hybridanlæg skal dokumentere den faktiske fordeling mellem varmekilderne, så en fejlindstillet styring ikke lader kedlen køre for meget. Det krav findes ikke i den tyske lov. Det bør findes i den danske.
Danmark har det, Tyskland leder efter
Og så er der det mest påfaldende ved sammenligningen.
Den tyske kvote starter i 2028 med under 1 procent grøn gas. Tyskland skal bruge frem til 2045 på at bygge et marked for grønne molekyler, som ikke findes i dag.
Danmark lå på over 40 procent grøn gas i 2025. I juli 2026 var det 99,7 procent. Vi har allerede det gassystem, den tyske lov forsøger at skabe – omkring 150 anlæg, 18.000 kilometer rør, gylle og madaffald fra dansk landbrug og industri.
Og dansk afgiftspolitik behandler det som naturgas fra Nordsøen. HVO til opvarmning betaler højere energiafgift end den fossile fyringsolie, det erstatter.
Tyskland regulerer nu molekylet, men mangler molekylerne. Danmark har molekylerne, men regulerer stadig apparatet. Det er en besynderlig arbejdsdeling – og den er nem at rette.
Én ting til, som Danmark kan tage med
Den tyske reform hævede samtidig tilskuddet til varmepumper for husstande med en indkomst under 30.000 euro fra 30 til 40 procent. Indkomstgraduering, med andre ord.
Det er den samme diskussion, De Økonomiske Råd har rejst herhjemme, hvor to ud af tre tilskud går til husejere, der ville have købt en varmepumpe alligevel – og som klima-, energi- og forsyningsministeren nu arbejder på en løsning for. Vores forslag er at gå et skridt længere: at honorere dokumenteret fossilfortrængning, ikke kun fuld udskiftning, så tilskuddet også når dem, der ikke kan bære en fuld konvertering. Regnestykket for én af dem står i artiklen Gaby vil gerne være grøn – og det tilsvarende regnestykke for et gasfyr i artiklen Ole venter på en slutdato.
Til sidst
Tyskland har vist, at et fortrængningskrav på leverandørerne kan skrives ind i lov. Tyskland har også vist, hvad der sker, når man gør det uden en dato, uden et krav om hybrid og uden måling: kritikken bliver berettiget, og signalet bliver modstridende.
Danmark kan tage redskabet og lade fejlene ligge. Vi har allerede den grønne gas. Vi har HVO i tankene. Vi mangler kun, at afgiften begynder at se forskel på gylle og Nordsøen – og en dato, så ingen tager det som en undskyldning.
Arne Nielsen A/S har siden 1969 leveret varmeteknik til installatører, industri, landbrug og marine – i dag både forbrændingsteknik og renewables. Vi har derfor ingen teknologi at forsvare, kun en interesse i, at bygningerne bliver varme uden fossilt brændsel. Derfor hører biogas, brint og HVO med i samtalen.
info@arnenielsen.dk · https://arnenielsen.dk/
Kilder
- Euronews, 14.05.2026: “Contradictory signal”: Germany scraps renewable heating law just as heat pumps gain momentum
- Deutscher Bundestag, 10.07.2026: Bundestag beschließt Heizungsgesetz-Novelle
- Bundesregierung, 29.07.2026: Gebäudemodernisierungsgesetz – Fragen und Antworten
- BDEW, 21.07.2026: Gebäudemodernisierungsgesetz ist beschlossen
- GÖRG, 17.07.2026: GModG schafft GEG ab (kvotens start under 1 pct. i 2028; gælder også bestanden)
- Solarserver, 10.07.2026: Bundestag beschließt Gebäudemodernisierungsgesetz (kritik fra varmenet og miljøorganisationer)
- European Heat Pump Association: tyske varmepumpesalg 2025 og 1. kvartal 2026 (gengivet af Euronews)
- HVO.BIO: Reguler molekylet, ikke apparatet
- Arne Nielsen A/S: Gaby vil gerne være grøn
- Arne Nielsen A/S: Ole venter på en slutdato. Her er regnestykket, der gør den overflødig
- Biogas Danmark / Energinet: grøn gas over 40 pct. i 2025, 99,7 pct. i juli 2026
- HVACFOKUS, 18.03.2026: 4.358 nye gasfyr i 2025
HVO.BIO 